Som pårørende til alkohol- og stofafhængige står du ofte i en uoverskuelig situation. Hvordan håndterer du forholdet til den afhængige samtidig med, at du selv kan være i situationen? Det er hårdt at stå og se på, at ens samlever, barn, forælder, søskende eller anden betydningsfuld person i ens liv langsomt bliver opslugt af alkohol eller stoffer. Som regel er den første reaktion, at det må man stoppe. Hjælpe. Tage sig af. Gøre noget!
Det, der reelt hjælper, er at sætte faste grænser og sige: “Jeg holder af dig, og jeg kan ikke være sammen med dig, når du er påvirket, og det er dit eget ansvar at blive ædru/clean”. Det lyder så nemt – og det er det bestemt ikke. I mødet med den misbrugende oplever mange, at deres grænser bliver flyttet, gentagende gange overtrådt og ikke helt kommer på plads igen men ofte lige er blevet flyttet lidt. På længere sigt efterlader det den pårørende med en evig tvivl, om det er rigtigt, det man oplever. Er jeg for sart? Stiller jeg for mange krav? Eller selvbebrejdelse: Det er nok min skyld at han drikker. Hvis nu bare jeg kan ….. så holder han sikkert op.
Det er altid den afhængiges eget ansvar at komme ud af et misbrug. Den misbrugende kan vælge at gøre noget andet men vælger ikke at gøre det.
Som udgangspunkt beskæftiger jeg mig med tre grupper af pårørende:
- Samlever
- Forældre
- Voksne børn
De tre grupper af pårørende er forbundet på forskellige måder til misbrugeren og oplever situationen forskelligt. For eksempel oplever en samlever uden fælles børn i større grad at have valget at kunne sige fra og forlade misbrugeren, hvorimod en samlever med børn ofte har en tendens til at blive længere i forholdet af hensyn til børnene.
En forælder kan opleve det som ubærligt at skulle vælge sit barn fra. Er dette ensbetydende med, at man ikke elsker sit barn? Skal man bare stå der og se til at ens barn går til grunde? Det er her vigtigt at forstå, at der ikke findes noget entydigt svar. Du må selv finde lige netop din måde at takle dette på – sætte dine grænser og leve dit liv. Ikke bare overleve.
Et barn af en misbruger har som barn principielt ikke noget valg, idet barnet er afhængig af voksne for at overleve. Som voksen barn af en misbruger, kan man ofte opleve, stadig ikke at have noget valg, og at man lever efter hvad misbrugerens, eller en anden betydningsfuld voksens behov er. Som en klient passende beskrev det: “Så stod jeg der og valgte det der, selvom at jeg ikke ville og hellere ville noget andet. Det er sgu da dumt!”.
Som pårørende er det vigtigt, at du giver slip og overlader ansvaret til den afhængige, således at du selv kan vælge, hvad du ønsker at være i. Med udgangspunkt i din aktuelle situation arbejder vi i terapien med, hvordan du mærker dine behov, og træffer dine valg ud fra hvad du vil og ønsker. Ønsker du at hjælpe misbrugeren, så gør det bevidst ud fra dit eget valg – ikke fordi at du føler, at det forventes af dig.