Dette handler om det, som du ikke fik, i stedet for det, som du fik.
Når forældre fylder meget, oplever børnene, at de må fylde mindre. Dette kan medføre, at børnene ikke får den følelsesmæssige stimulering, som de har behov for for at udvikle et sundt og trygt selv. Udtrykt mere direkte kan man sige, at når man som barn ikke får den kærlighed, som man har behov for, kan man udvikle et uautentisk selv. Man bliver utryg og angst og lever i en mangeltilstand.
Det helt svære spørgsmål er, hvordan man så kan mærke en sådan mangeltilstand, når man aldrig har kendt til andet. Når du kan føle sult, skyldes det, at du har prøvet at være mæt. Som barn har en voksen formentlig forklaret dig forskellen. Men hvad nu, hvis du er født ind i sult? Så har du måske aldrig lært, hvad det vil sige at være mæt. Du har lært at være mere eller mindre sulten, men sulten er der altid i en eller anden grad.
Det samme sker, når barnet ikke får kærlighed nok – det “sulter”. Som voksen går det da stadig rundt i en sult efter den manglende kærlighed. Dette afspejler sig ofte som en utilfredshed, som der ikke kan sætte ord på. Hvad er det, man gerne vil have? Vores forældres ubetingede kærlighed, som de ikke kan finde ud af at give. Man er låst fast i et utilfredsstillende mønster, hvor man aldrig bliver mæt.
Dette mønster kan brydes – men kun af dig selv.